I en lille landsby i Tjetjenien ser den otteårige Havaa til fra sit skjul i skoven, mens russiske soldater bortfører hendes far og sætter ild til hendes hjem. Da naboen, Akhmed, finder pigen mellem træerne, forstår han den fare, hun befinder sig i, og tager hende med ind til hospitalet i den nærliggende by. Her håber han at kunne skjule pigen, så Ramzan, informanten i landsbyen, ikke finder hende.
Modstræbende tager stedets eneste tilbageværende læge, den overbebyrdede og udbrændte Sonja, imod pigen, men på én betingelse: Akhmed skal hjælpe til på hospitalet.
Denne aftale bliver skæbnesvanger for dem alle, og i løbet af fem dramatiske dage bliver deres liv vævet sammen på en måde, ingen af dem kunne have forestillet sig.