Stine Bork debuterede med den vilde og vildt poetiske roman Det meste af tiden, som fik stor opmærksomhed og bl.a. fik Politikens anmelder til at skrive om en ”original sproglig frodighed og et nærmest hvileløst begær efter at nå til bunds i udforskningen af det store kærlighedstab … Når Stine Bork Kristensens sprog er skarpt og uden slinger, slår det som lussinger, der synger i kraniet længe efter.”
I sin nye digtsamling, som er hendes tredje, er Stine Bork i en vis forstand mere stilfærdig og ligefrem, men endnu mere sprogligt suveræn. Billederne og sammenligningerne er ofte så præcise og geniale, at de føles indlysende som åbenbaringer.
Indholdsmæssigt er digtene på en gang mirakuløst enkle og smækfulde af komplekst følelsesliv. Omdrejningspunktet er forholdet til et du, og sjældent har det modsætningsfyldte i et kærlighedsforhold været skrevet så smukt, pinefuldt og humoristisk frem. Det er suverænt.