Ved en teceremoni møder den unge Kikuji Mitani sin afdøde fars elskerinde, enkefru Ota. Efter ceremonien opsøger hun ham, og der opstår en forbindelse imellem de to. Det bliver starten på et skæbnesvangert forløb, som også fru Otas datter, Fumiko, hvirvles ind i.

I kulissen står den aldrende telærerinde Chikako Kurimoto. Hun har planer for Kikuji og søger hensynsløst at føre disse ud i livet.

Tusind traner er et intenst kammerspil om længsel, begær og skam og om fortidens magt over nutiden. Romanen regnes for et af Kawabatas hovedværker og blev særligt fremhævet, da han blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1968.